1998

Portræt af Ruth Scharling

Thisted Rådhus

2010

Portræt af borgmester Per Bregengaard

Borgmester Per Bregengaard og borgmester Anne Vang

Borgmester Per Bregengaard og borgmester Anne Vang

19982010Borgmester Per Bregengaard og borgmester Anne Vang

 

“Lyset og iagttageren” af Atomfysiker Tom Juul Andersen, juni 1997

Jeg sidder stille og iagttager Anne Maria Udsens porträtbilleder, da jeg til min overraskelse opdager, at portrættet iagttager mig. Personen på billedet registrerer mine mindste bevægelser, som en fremmed der trænger ind på hans enemærker.

Jeg flytter mig lidt uroligt i sædet, men beslutter mig så for at gå rundt i lokalet for at give portrættet en chance for at slappe af. Men blikket fra personen følger med, og jeg bliver nødt til at gå i dialog med ham. Det bliver en lang snak om kunst og naturvidenskab, og da vi er færdige kan jeg se, at hans blik har ændret karakter. Vi er ikke fremmede, vi forstår hinanden. Det er et flot portræt.

Fysikkens udvikling i det 20. århundrede har ændret vores opfattelse af så fundamentale begreber som masse, tid og rum. Fysikkens arbejdsmetode har været at analysere naturen ud fra samspillet mellem lyset og iagttageren, og den mest overraskende konklusion er, at enhver iagttagelse ændrer den genstand som bliver iagttaget og bearbejdet af bevidstheden.

Fysikken har kunnet udvide denne konklusion også til ”lys som ikke kan ses”. Lyset er kun et meget lille område af det enorme spektrum af såkaldt elektromagnetisk stråling, der udvikles mellem objekter. Tæt op af det langbølgede røde lys ligger det infrarøde område, varmestrålingen. Når et menneske placerer sig foran et billede, afgiver det i forhold til billedet en enorm varmestråling, fordi vi har en højere temperatur. Men selvom billedets temperatur normalt er under et menneskes temperatur afgiver det også en lille varmestråling. Iagttageren og billedet ser hinanden med lys og varmestråling – men de er aldrig alene.

I den anden ende af spektret, tæt op af den kortbølgede violette farveskala, ligger det såkaldte ultraviolette område. Dette ”lys” som vi ikke kan se, er en del af universets portræt af sig selv, der blander sig i dialogen mellem billedet og en hvisken af en gribende og storslået historie, og jeg er dybt taknemmelig for at Anne Maria Udsen har formidlet den til mig.