Slide 1
Slide 2
Slide 3

2010 1998

“Light and observer” by atomic physicist Tom Juul Andersen, June 1997

I am sitting quietly watching Anne Maria Udsén´s portraits, when I to my surprise discover that the portrait watches me. The person in the picture is registering my every move as if I was a stranger invading his territory.
I move a bit uncomfortably on my seat and decide to walk around in the room to give the portrait a chance to relax. But his eyes are following me and I am forced to start a conversation with him. We have a long talk about art and science and when we are finished I can see that his gaze has changed character. We are no longer strangers, we understand each other. It is a great portrait.

The development of physics in the 21st century has changed our understanding of fundamental perception of mass, time and room. The working method of physics has been to analyse nature from the aspect of interplay between light and observer, and the most surprising conclusion is, that every observation changes the object observed and is being processed by our consciousness.

Physics has been able to widen this conclusion to ”light that cannot be seen”. Light is only a small area of the enormous spectra of so called electromagnetic radiation that developed between objects.
Close to the longwave red light you find the infrared, the heat radiation. When you stand in front of a picture you emit an enormous amount of heat in comparison with the picture, because you have a higher temperature. But even if the picture´s temperature is much lower that that of a human being it also emits a little heat. The observer and the picture see eachother with light and heat radiation – but they are never alone.

At the other end of the spectrum, closely following the short wave violet colour scheme, you´ll find the so called ultraviolet area. The “light” that we cannot see is part of the Universe’s portrait of itself that mixes in the dialogue between the picture and a whisper of a grandeur and touching story.
I am deeply grateful to Anne Maria Udsen who has conveyed this to me.

“Lyset og iagttageren” af atomfysiker Tom Juul Andersen, juni 1997

Jeg sidder stille og iagttager Anne Maria Udsens porträtbilleder, da jeg til min overraskelse opdager, at portrættet iagttager mig. Personen på billedet registrerer mine mindste bevægelser, som en fremmed der trænger ind på hans enemærker.

Jeg flytter mig lidt uroligt i sædet, men beslutter mig så for at gå rundt i lokalet for at give portrættet en chance for at slappe af. Men blikket fra personen følger med, og jeg bliver nødt til at gå i dialog med ham. Det bliver en lang snak om kunst og naturvidenskab, og da vi er færdige kan jeg se, at hans blik har ændret karakter. Vi er ikke fremmede, vi forstår hinanden. Det er et flot portræt.

Fysikkens udvikling i det 20. århundrede har ændret vores opfattelse af så fundamentale begreber som masse, tid og rum. Fysikkens arbejdsmetode har været at analysere naturen ud fra samspillet mellem lyset og iagttageren, og den mest overraskende konklusion er, at enhver iagttagelse ændrer den genstand som bliver iagttaget og bearbejdet af bevidstheden.

Fysikken har kunnet udvide denne konklusion også til ”lys som ikke kan ses”. Lyset er kun et meget lille område af det enorme spektrum af såkaldt elektromagnetisk stråling, der udvikles mellem objekter. Tæt op af det langbølgede røde lys ligger det infrarøde område, varmestrålingen. Når et menneske placerer sig foran et billede, afgiver det i forhold til billedet en enorm varmestråling, fordi vi har en højere temperatur. Men selvom billedets temperatur normalt er under et menneskes temperatur afgiver det også en lille varmestråling. Iagttageren og billedet ser hinanden med lys og varmestråling – men de er aldrig alene.

I den anden ende af spektret, tæt op af den kortbølgede violette farveskala, ligger det såkaldte ultraviolette område. Dette ”lys” som vi ikke kan se, er en del af universets portræt af sig selv, der blander sig i dialogen mellem billedet og en hvisken af en gribende og storslået historie, og jeg er dybt taknemmelig for at Anne Maria Udsen har formidlet den til mig.

Facebook
Twitter
Instagram
Pinterest
LINKEDIN
SOCIALICON