Landscapes in our age
– scarred or reborn?

Visuel perception

Jeg arbejder med visuel perception og mikser oliemaleri med dekomponeret bladmetal for at skabe en ekstra dimension. Det er en form for assemblage af forskellige materialer, som jeg kombinerer for at skabe et unikt udtryk. Jeg vil gerne undersøge, hvordan at æstetik og sansning kan være med til at danne udgangspunkt for udarbejdelsen af nye etiker, forståelses- og handlingsrum. Billeder skal ikke forklare, men tankerne må gerne snurre og det ikke meningen at man entydigt skal kunne aflæse motiverne.

Indirekte landskaber og mellemrum

Efter 25 år i København har jeg bosat mig på æblekysten i Skåne. Ofte finder jeg mig selv langs kysten, hvor de gamle æbletræer er som individer der taler til mig og som jeg personificerer med stor indlevelse. Det er sanseløst at kigge op i himmelen gennem de knoglede grene, der bliver til grafiske silhuetter og abrupte torsoer. Imellem grenværket opstår der et rum og her skimter jeg himmelens uendelige klare lys. Metaforisk er selve pausen mellem grene og himlen et vigtigt element og mellemrummet er et begreb kendt i japanske haver som ‘Ma’, som er beslægtet med tavshederne mellem noterne i musikken.

Når mine værker fremtræder tredimensionelt i overgangen eller i mellemrummet mellem figuration og abstraktion bliver det som en mental rejse, som jeg aldrig bliver træt af at udforske.

Det er som når to verdener smelter sammen og skaber en helt ny æstetik og det kræver stor kunstnerisk præcision og specialkompetencer at holde tøjlerne under den kunstneriske udførelse af et værk. Farvepaletten er dæmpet, men den blå farve er altid nærværende, da den kommer fra universet og tilføjer ro. Blå i alle nuancer fra preussisk blå, kobolt og indigo har i flere århundreder været en magtfuld farve i kunsten.

Med naturen som inspiration

Gennem hele mit kunstnerskab har jeg arbejdet med naturen og forgængelighedens tema. Vores stadige fascination af afslutningen på verden, som vi kender den, udspringer af bevidstheden om vor egen dødelighed og det eksistentielle vilkår. Mine kommende værker omhandler tidens cykliske karakter og dens forløb i naturen, hvor jeg stadig undersøger naturens iboende skønhed, skrøbelighed og menneskets omfattende og negative aftryk på miljøet, ofte i en parallelisering mellem naturens cyklus og menneskets livscyklus.

En parallel forskydning af tid og rum

Når jeg starter på nyt billede, så skaber jeg ofte først et arkitektonisk rum og påfører bladmetal med en mårhårspensel på et krideret lærred eller en pdf plade. Så laborerer jeg videre med olien og nedbryder eller underordner mig det arkitektoniske rum. Bladmetal i form af tynde blade af kobber og sølv oxideres med forskellige kemikalier, som bider i overflader og skaber spor og fragmenter af nye historier. Alkymiske nedslag af spor, revner og erosioner i metallet bliver til kommunikative ledetråde, der vokser sig sammen med helheden, men bliver en uvurderlig parallel forskydning af fokus. Det er lidt som livet taler til os gennem de forskellige nedslag af tanker og spor.