Om Anne Maria Udsen – svenska

Anne Maria Udsen skildrar element i förfall i bildkompositioner som relaterar till livet och förgängligheten. Hon använder ofta flertydiga objekt som tages ur sitt sammanhang, isoleras och härvid får monumental karaktär.

Anne Maria Udsen arbetar med bladmetaller, som förändras och utvecklas under kemiska processer och som hon blandar med oljemåleriet. Denna teknik ger hennes verk en spännvidd och en abstrakt dimension, så att de ofta framträder tredimensionellt i overgången mellan figuration och abstraktion.

I en verklighetsiakttagelse kombinerad med aningar och föreställningsförmåga, skildras element i förfall i bildkompositioner som relaterar till livet och förgängligheten. I verken behandlas livets cykler med födelse, växt, åldrande och död.
Anne Maria Udsen undersöker gränslandet mellan människans byggprocesser och naturens nedbrytande krafter, och finner där förgänglighetens skönhet.

Hun ifrågasätter ofta samtida samhällsföreteelser i sina verk: Industribaronens barndom (djuretik) 1997-98, Outwit (barndomens minnen) 1998-99, Under huden (kvinnokroppen och kroppsideal) 2002-07 samt Genesis (genmanipulation) 2013-14.

Anne Maria Udsen (1967) är verksam på Österlen, efter 25 år i Köpenhamn. Debuterade på Efterårsudstillingen ”Den Frie” i Köpenhamn (1995) och internationell debut på Royal Academy of Arts i London (2001). Utställningar i urval: Grand Palais i Paris, Ljungbergmuseet, Vejle kunstmuseum, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg slott etc. Representerad på bland annat Horsens Kunstmuseum, HSM Industri, Roskilde business College etc. Officiella borgmästarporträtt finns i bl.a. Köpenhamns Rådhus och Thisted Rådhus i Danmark.

Anne Maria Udsen – danska

Jeg mixer bladmetaller med olie, som forandres og udvikles under kemiske processer med oljemaleriet og I grænselandet mellem det figurative og det abstrakte univers. Denne særlige teknik har jeg udviklet gennem de seneste 13 år og hvor lærredet først bliver bygget op fra bunden med champagnekridt på gammelmesterlig vis. Mine arbejdsprocesser er komplicerede og består af ”alkymiske” eksperimenter, hvor jeg dekomponerer bladmetal og delvis arbejder intuitivt, men med nedslag af stramme kompositioner og stor detaljerigdom.

Jeg undersøger grænselandet mellem menneskenes byggeprocesser och naturens nedbrytande kræfter og finder der forgænglighedens skønhet. Ofte anvender jeg mig af flertydige objekter som tages ud af en sammenhæng, isoleres og herved får monumental karakter. Redningsveste ligger som røde gestalter i det store mørke, der omslutter dem. Vi bliver påmindet om livets skrøbelighed i migranternes fodspor. Jeg arbejder mig ind i scenografien og skaber et rum for refleksion.

Uddrag af anmeldelser

”Anne Maria Udsens fortällinger bevæger sig i flere planer og hun arbejder med forgängelighedens klassiske tema, men formår at omsätte genren i et moderne formsprog, så at billeder tager fat i anklerne på mennesker.”

”Anne Maria Udsens porträtter er konfronterende, men aldrig udleverende og med sin originalitet er hun en väsentlig bidrager til en fornyelse af det realistiske udtryk på den nordiske kunstscene.”

I Mondo Sinistro

” …I Anne Maria Udsens gengivelser af fx køer er vi langt fra de kærlige skildringer af et af de mest danske husdyr. Det, som vi har taget til os som vores frænde, fordi vi så gerne vil have, at der er så dejligt ude på landet. Som kunstnere har fortalt og folkelige filminstruktører gentaget til klicheen. Uden at vi betvivler den. Anne Maria Udsens minutiøst malede køer er foruroligende ens. De ligger ikke henslængt på markerne, de drikker ikke af den lille bæk, de står ikke i modlys. De er gale – og de er true(n)de. I hendes skildringer af mennesker kastes et stærkt teatralsk og ligeledes foruroligende lys på sære scenerier, der antyder traumatiske konflikter mellem mennesker og mellem børn og voksne…”

Torben Weirup, Dansk Kunst 2001

“…Anne Maria Udsens malerier imponerer. De er udført med hårfine strøg, eminent farveblanding og mesterlige skyggeeffekter. Flere af dyrene i serien Industribaronens afkom har så stærke menneskelige træk, at man spørger sig selv: Hvad er det egentlig vi gør ved dyrene? Et svin har så spørgende øjne at man fornemmer spørgsmålet: Hvorfor?…”

Hans Christian Nielsen, Dansk Kunst. 2002 (i uddrag), Nordjyske stiftidende